Lad boligadvokaten stå for skødet

Lad boligadvokaten stå for skødet

Når man handler med fast ejendom, eller skal overdrage en bolig (for eksempel i forbindelse med dødsfald, fraflytning ved skilsmisse eller separation, eller samlivsophør), er det vigtigt at have styr på al dokumentation, som relaterer sig til boligen og dennes ejerforhold. Her er skødet et temmelig centralt dokument, sammen med købsaftalen.

Et skøde er ikke et egentligt aftaledokument, men er det afsluttende dokument i forbindelse med en bolighandel. Skødet indeholder oplysninger så som overtagelsesdag for ejendommen, den endelige købesum, eventuelle pantehæftelser, diverse servitutter, den offentlige ejendomsvurdering samt ejendommens beliggenhed og oplysninger om sælgers og købers navne og adresser.

Skødet er ikke nær så udførligt og detaljeret som købsaftalen, men det er stadig vigtigt, at skødet til enhver tid er opdateret med de korrekte oplysninger om ejerskabet – ellers risikerer man, at personer, som ikke er ejendommens retmæssige ejere, kan sælge ejendommen videre til andre, eller optage lån med ejendommen som sikkerhed.

Når dit skøde er tinglyst med de rette oplysninger, er du tilmed sikret imod, at forrige ejers kreditorer foretager udlæg i ejendommen. Hvis skødet ikke er tinglyst, kan dette nemlig sagtens forekomme, også selv om køber har underskrevet en købsaftale.

Få styr på dit skøde med hjælp fra en dygtig boligadvokat

For at undgå, at dit skøde er behæftet med fejl, bør du få hjælp fra en professionel boligadvokat, når skødet skal udfærdiges og tinglyses. Boligadvokaten har det fornødne overblik, mange års erfaring og en kæmpe ekspertise på området, og kan således få bragt skødet i orden og tinglyst så hurtigt som muligt. Det behøver ikke at koste en bondegård, og det er en fornuftig investering i forhold til din fremtid i boligen.

Hvis du har en dygtig boligadvokat ved din side, når skødet skal ændres eller nyt skøde skal udfærdiges, er du sikret en tryg bolighandel. Se mere på https://eboligadvokat.dk/skoede/