Er det billigste tilbud også det bedste?

Når man indhenter tilbud på et stykke arbejde – hvad end det er malerarbejde, tømrerarbejde, murerarbejde eller noget helt fjerde – så er det nærliggende at kigge på prisen. Men er det altid prisen, der bør være afgørende, når vi træffer et valg?

Hvis du har indhentet et tilbud på et projekt, og den ene håndværker siger, at han kan gøre det for 30.000 kr., mens den anden skal have 100.000 kr., så er der noget galt. Hvordan kan spændet være så stort? Enten vil den dyre håndværker i virkeligheden ikke have opgaven, eller også er den billige opgaver ikke professionel nok til at løse den (eller også bruger vedkommende underbetalte arbejdere fra udlandet…)

Det betyder i sagens natur, at det ikke altid er det billigste tilbud, der er det bedste. Men det kan sagtens være det. Hvordan finder du så ud af, hvad du skal gøre? Vi har et par gode råd.

Brug din kritiske sans

Det er faktisk ret enkelt; spørg! Spørg den ene håndværker, hvorfor han eller hun er så billig sammenlignet med den anden og omvendt. Hvis der ikke er en god forklaring på sagen, bør du undlade at arbejde mere med vedkommende. Men måske er der netop en god forklaring; måske er den første håndværker så billig, fordi han eller hun lige er startet og har brug for nogle opgaver på sit CV. Måske er den dyre håndværker så dyr, fordi han eller hun bruger bedre materialer.

Når du indhenter tilbud skal du altså være kritisk, og det gælder både overfor høje og lave priser. Sæt dig ind i omfanget af opgaven og forstå, hvorfor prisen er, som den er. Undersøg desuden, om du risikerer, at der kommer yderligere tillæg til prisen, eller om det er den endelige.

Skal du bruge en maler i Solrød, kan du med fordel indhente et tilbud her: https://malerkanonen.dk/maler-solroed/